Sådan får du succes med INVOLV3
Guides til processen
Guides til løsningen
Derfor er fortællingen og de visuelle virkemidler vigtig i din pitch!
Ifølge London Business School husker folk 70% af informationer gennem historier, Så husk at binde din pitch sammen med en god præsentation, nogle visuelle virkemidler, samt en god fortælling!
Folk har forskellige niveauer af hvor meget af din fortælling de husker baseret på, hvordan informationen leveres til dem. Når de får præsenteret statistik og trends alene, husker de kun 5% til 10% af, hvad de hører.
Når statistik præsenteres sammen med et billede, der relaterer sig til den, øges hvor meget vi husker til 25% – en ret god stigning sammenlignet med statistik alene, men sandsynligvis ikke nok til at skabe den reaktion eller fremgang, du ønsker.
Når historier bruges til at formidle den samme information, stiger hvor meget vi kan huske til hele 65% til 70%.
Vær bevidst om, hvem du taler med, og skab en god forbindelse. Lav research på din modtagers baggrund. Er der områder, hvor I har et fælles fokus? Hvis den, du pitcher til, bliver interesseret i dig, bliver han/hun også interesseret i dit projekt. Omvendt er det sjældent, man vil arbejde sammen med en person, man ikke er interesseret i eller har sympati for.
Brug et billedrigt sprog, når du fortæller om det du gerne vil sælge. Modtageren skal kunne forestille sig at de ikke kan undvære det! Husk, at den, du taler med, hører om det for første gang.
Ingen kan modstå en god historie, så det er vigtigt, at din pitch er velfortalt. Pitchen er den korte version af det du vil præsentere på et møde og skal rumme det hele.
Ofte skjuler sælgere sig bag “Sådan har jeg altid gjort”, “Det har virket indtil nu!”. Vov at træde frem, prøv nyt og være personlig. Hvorfor har du valgt at fortælle lige netop denne historie? Det er vigtigt, at du tidligt i samtalen nævner, hvilken rolle du har og hvad formålet med samtalen er.
Ofte skjuler sælgere sig bag “Sådan har jeg altid gjort”, “Det har virket indtil nu!”. Vov at træde frem, prøv nyt og være personlig. Hvorfor har du valgt at fortælle lige netop denne historie? Det er vigtigt, at du tidligt i samtalen nævner, hvilken rolle du har og hvad formålet med samtalen er.
Når man pitcher, kan det føles altafgørende. Betragt det i stedet som en proces: Tag noter efter hver pitch. Hvad kan du gøre bedre næste gang, du pitcher? Skal du ændre i strukturen eller indholdet? Var der noget, modtageren reagerede positivt på? Måske skal det have mere fokus i din næste pitch. Vigtigst af alt, øv dig igen og igen!
En kortfattet præsentation, som nogen giver af et produkt eller et projekt med henblik på salg, samarbejde, ansættelse el.lign. (Kilde: Den Danske Ordbog).